Peter Borum

Undervisningen i kunstteori er foreløbig emnebaseret (med emner som ‘Billedmæssighed’ eller ‘Tid’). Til forskellige aspekter af emnerne læser vi små grupper af tekster eller tekstuddrag, som i princippet kan være af enhver art. Og ser på billeder. Det vigtige er til den ene side at forsøge at trænge frem til det punkt, hvor den teoretiske bevægelse pludselig tillader at forbinde emnet med en kunstnerisk problematik — og til den anden side, med ryggen til kunsten, at afdække den horisont, inden for hvilken den kunstneriske praksis finder sted: samfundsstrukturer, magtforhold, tegngivningsmuligheder, biofysisk virkelighed og ‘mennesket selv’ (som [sæt x] sansende ting, tænkende dyr, begærende krop, kønsvæsen, handlingssubjekt, fællesvæsen). I begge henseender er vi nødt til at række ud over en moderne europæisk kontekst.

Kunstteoretisk arbejder jeg selv med det grundlæggende forhold mellem genkendelighed og uoversættelighed i kunstværket. Udgangspunktet er den tanke, at struktur som formdannelse har en genkendelig side, der kan opfattes perceptuelt (kognitivt), mens den individuelle størrelses enkeltstående (singulære) karakter per definition er uoversættelig. Uoversætteligheden lokaliserer jeg i det sanselige (= det æstetiske) og prøver altså på hverken at henføre det æstetiske til subjektet alene eller til kunsten alene. Det betyder også, at jeg forsøger at betragte både den historiske kategori ‘de skønne kunster’ og den filosofiske disciplin ‘æstetik’ som momenter i den menneskelige praksis som helhed.

Senest har jeg arbejdet med forholdet mellem plantevækst og skulpturelt udtryk samt med forholdet mellem det arkaiske og modernismen i teknologisk perspektiv (æstetik som teknik i fraværet af et kunstbegreb). Desuden oversætter jeg (bl.a. kunstteori) og er også ekstern lektor i fransk ved Københavns Universitet, hvor jeg i øvrigt har deltaget i et forskningsprojekt om nyere fransk litteraturhistorie.