Mejlgade 32-34, 1966.
Historie
Det Jyske Kunstakademi har tilbudt videregående uddannelse i billedkunst siden 1964. Akademiets historie er helt unik. Den er formet af enkeltpersoners visioner og engagement, men også af at være ladt i fred af ministerier og styrelser gennem en æra af ‘new public management’. Dette har skabt plads til anderledes institutionelle forestillinger og til udvikling af et ganske særligt akademi
I starten af 1960’erne, i en tid hvor man generelt udbyggede den kunstneriske og uddannelsesmæssige infrastruktur uden for hovedstadsområdet, havde det nystartede Kulturministerium planer om at bygge en arkitektskole og et kunstakademi i Aarhus, landets næststørste by. Hvad de ikke vidste var, at der allerede var et kunstakademi under udvikling – eller i hvert fald en kunstskole, der brugte samme navn: Det Jyske Kunstakademi.
Allerede i 1960 var en privat kunstskole ved navn Det Jyske Kunstakademi blevet skabt på initiativ af fire lokale kunstnere. Kam Petersen, en entreprenant selvlært kunstmaler, som havde skabt en mindre formue på at sælge sin egen og andres kunst ud af bagagerummet på sin bil, var den primære drivkraft og investor. Skolen accepterede alle studerende uanset erfaring eller forudgående viden om kunst, og den var drevet af energi og entusiasme fra dem, som mødte op. Kam Petersen var skolens daglige leder i en ellers ret uformel struktur. Dette ændrede sig i 1963, hvor akademiet fik en bestyrelse, som ønskede at skabe en uddannelse, der kunne modsvare Det Kgl. Danske Kunstakademi i København. De nye kunstneriske og uddannelsesmæssige visioner medførte en splittelse af akademiet. Den 7. november 1964 blev nye vedtægter underskrevet, og Det Jyske Kunstakademi blev etableret som en selvejende institution. Kam Petersen og de lokale undervisere fortsatte deres kunstskole under navnet Aarhus Kunstakademi – en skole som i dag drives under folkeoplysningsloven.
Nøgleårstal
1964 Det Jyske Kunstakademi grundlægges som selvejende institution
1965 Mejlgade 32-34 købes
1969 Det Jyske Kunstakademi kommer på finansloven og de studerende sikres SU
1979 Ny tilskudsordning, hvor Kulturministeriet står for 50%, Århus Amt for 25% og Århus Kommune for 25%
1996 Akademiet får sin første egentlige rektor, billedkunstner Jytte Høy
1997 Vedtægtsændringer vedtages med henblik på indsættelse af en ekstern bestyrelse
1999 Større omstrukturering af uddannelsen omfatter bl.a. en nedlæggelse af afdelingsstrukturen
2007 Billedkunstner Jesper Rasmussen ansættes som rektor
2007 Akademiet tildeles Erasmus University Charter
2009 Akademiet optages i KUNO – et samarbejdsorgan for videregående billedkunstuddannelser i den Nordisk-Baltiske region
2016 Kunsthistoriker og kurator Judith Schwarzbart ansættes som rektor
2019 Aftale underskrives med Enggaard A/S om et nyt akademi på Aarhus Sydhavn
2021 Akademiet lancerer en ny visuel profil
2022 Kunstner og tidligere leder af Dansk Talentakademi Søren Taaning ansættes som rektor
I 1965 lykkedes det at erhverve bygningen i Mejlgade 32-34 med bestyrelsesformand F.W. Ørberg Petersen som kautionist. I første omgang blev akademiet indrettet med afdelinger og traditionelle værksteder, men hvor andre uddannelsesinstitutioner kæmpede med livslange professorater og forældede pædagogiske tilgange, havde man på Det Jyske Kunstakademi frihed til at eksperimentere.
Kulturministeriet oprettede i 1965 Arkitektskolen i Aarhus, men efter nogle overvejelser skrinlagde Kulturministeriet planerne om et fuldfinansieret statsligt kunstakademi i Aarhus og valgte i stedet fra 1969 at anerkende uddannelsen på Det Jyske Kunstakademi og give akademiet et mindre statsligt driftstilskud.
Som selvejende institution med begrænset statslig regulering blev akademiet fortsat drevet med stor frihed til at udvikle sig i takt med udviklingen i kunsten – en position, som deles med meget få lignende institutioner. Dette forløb har dog gået hånd i hånd med en finansiel vanskelig situation, hvor det i stigende grad er takket være Aarhus Kommune, at der fortsat drives en videregående kunstuddannelse i byen.
Udviklingen i kunsten har også stillet nye krav til uddannelsesinstitutionen. I slutningen af 1990’erne valgte akademiets første egentlige rektor Jytte Høy at nedlægge afdelingsstrukturen til fordel for en mere konceptuelt drevet og tværfaglig tilgang til kunsten. En del af de gamle værksteder blev på samme tid erstattet af et medialab for nyere medier som video og digitale billeder.
Sidenhen har uddannelsen fået styrket sit teoretiske fundament, ligesom der er sket en internationalisering og professionalisering i takt med udviklingen i billedkunsten og i det samfund, som den udfolder sig i og som respons på.
Selvom akademiet har gennemgået en gradvis formalisering, er det en uddannelsesinstitution, der i høj grad er skabt af skabende kunstnere med et minimum af bureaukratisk og politisk indblanding. Det har givet plads til kritisk selvrefleksion omkring institutionelle strukturer gennem en periode, hvor institutionel kritik har været formende for både billedkunsten og kunstinstitutionerne. Denne unikke blanding af eksperiment og struktur betyder, at Det Jyske Kunstakademi i dag står et sted, hvor det sætter rammen om et læringsmiljø med stor plads til nytænkning og en forankring i den kulturelle og socioøkonomiske verden, vi lever i.
Det er på skuldrene af denne særlige historie, at visionen om det nye kunstakademi i Aarhus Sydhavn har taget form.