Race og globale forviklinger

Kunsthistoriens opkomst og udvikling som akademisk disciplin og institution hænger uløseligt sammen med koloniale relationer, racialisering og plyndring af indfødte og koloniserede subjekter. Man kan i forlængelse af kulturhistorikeren Ariella Aïsha Azoulay ligefrem argumentere for, at den moderne kunst slet og ret opstår på baggrund af fortrængningen af dets egen konstitutive basis: det plyndrings- og ejendomsregime, som også karakteriserer den raciale kapitalismes opkomst.

Som tidslig og rumlig konstruktion har kunsthistorien ikke mindst taget form som en imperial og kolonial arkitektur, hvis disciplinære og akademiske vægt, som vist af kunsthistorikeren Susanne Leeb, ikke mindst stadfæstes med opkomsten af diskurser som “primitivisme” og “verdenskunst” omkring 1900. Her idylliseres og racialiseres “de andre” og “de fremmede” af det hvide, civiliserede kunsthistoriske subjekt og “hans” evne til æstetisk erfaring, videnskabelig analyse og kunstnerisk skabelse. Kunsthistorien og dens institutioner konstrueres her som et imperialt og racialt regime, der opdyrker en transkulturel viden, samling og habitus, hvis materielle og sociale betingelser sjældent blev belyst.

Vi vil i dette undervisningsforløb dekonstruere, kritisere og skabe modbilleder til dette kunsthistoriske regime. Det gør vi dels ved dels at læse og beskæftige os med nyere tilgange indenfor kunsthistorien og andre teoretiske strømninger, herunder besøg af kuratoren og kunsthistorikeren Nina Cramer, dels ved at analysere og diskutere en masse billeder, værker og materialer fra antikken til i dag.

Vi arbejder i øvrigt videre med kunstordbogen. Ikke i samme skala som sidste semester, men ved forskellige øvelser, indsamlinger og indkredsninger.

Tekster kan findes her.

28. november. Antiracisme i Danmark v. kunsthistoriker og kurator Nina Cramer. kl. 10-15.

Besked fra Nina:

Kære studerende på 2. og 4. årgang,

Mit navn er Nina Cramer, og jeg forsker i værker skabt af kunstnere fra den afrikanske diaspora i Danmark fra 1980’erne til 2020’erne.

Temaet for min gæsteundervisning bliver antiracisme i Danmark. Vi skal se på forskellige eksempler, men jeg tager udgangspunkt i SPACECAMPAIGN—et politisk og kunstnerisk projekt, som den afrosvenske kunstner Ellen Nyman startede i ca. 1998 og som var aktiv indtil ca. 2005. SPACECAMPAIGN’s formål var at intervenere i racistiske, xenofobiske og islamofobiske diskurser. Et centralt virkemiddel var Nymans optrædener som figuren Alem—et billede på stereotype forestillinger om den østafrikanske muslimske kvindelige migrant.

Som forberedelse må I gerne læse indledningen til Cherise Smiths bog Enacting Others. Smith undersøger samspillet mellem kunstner og kunstnerisk persona. Hvis I har lyst, må I også gerne læse Hito Steyerls introduktion til SPACECAMPAIGN.

I er velkomne til at skrive til mig med spørgsmål eller ønsker til undervisningen på cramer.nina@gmail.com.

Jeg glæder mig til at møde jer.

Venlig hilsen

Nina

Litteratur:

Cherise Smith, Enacting Others (uddrag)

Hito Steyerl, "The Art of Negotiation: The Danish Group SPACECAMPAIGN"

5. december. Plyndring, imperialisme og kolonisering - og repair. kl. 10-15.

Vi bruger god tid på at diskutere Césaire-teksten. Jeg gennemgår derudover også nogle centrale begreber og strømninger. Sidste del af dagen bruger vi på at drøfte forskellige praksisser og værker, herunder diskutere, hvordan/hvorvidt (!?!?) vi kan implementere det berygtede ordbogsprojekt....

Litteratur:

Aimé Césaire. Discourse on Colonialism. Oversat af Joan Pinkham, Monthly Review Press, 2000 [1950], pp. 31–78. Link til teksten.

En klassisk tekst enhver med interesse for antikolonial kritik bør læse. Skrevet i kølvandet på Anden Verdenskrig og i begyndelsen af afkoloniseringen af det globale syd, fem år efter Césaire blev borgmester for Fort-de-France i Martinique, sætter digteren og politikeren sig til at forstå det koloniale "civilisatoriske" projekt. Jeg kontekstualisere bogen, bl.a. ved at påpege betydningen af négritude-bevægelsen og surrealismen. Hvis I er interesseret i denne kontekst, og ønsker at være ekstra godt forberedte (!), vil jeg foreslå at læse Suzanne Césaires - ja, Aimé Césaires partner - artikel "Surrealism and Us."

Ariella Aïsha Azoulay, Potential History: Unlearning Imperialism, Verso, 2019, pp. 58-89. 

Vi har læst den før, men den kan sagtens læses igen! Da Césaire-teksten er relativt lang, bedes I dog prioritere at få læst den først. I teksten indkredser Azoulay, hvad hun kalder den moderne kunsts "imperiale betingelser". Hun argumenterer i kapitlet nemlig for, at imperial vold slet og ret er konstitutiv - dvs. en mulighedsbetingelse - for opkomsten af moderne kunst. Det ses ikke blot i plyndringen af ikke-vestlige fællesskabers objekter og de særlige insitutionelle foranstaltninger og praksisser, der historisk set karakteriserer kunstmuseet, men selvfølgelig også i kunsthistorien som akademisk disciplin (se her særligt s. 79-82). Jeg gennemgår (repeterer) hovedargumenterne og vi kommer derefter til at diskutere nogle værkeksempler.  

Kader Attia i samtale med Nina Möntmann, "The Decolonizing Agency of Repair: Objects, Epistemologies, and the Neoliberal Value System, Texte zur Kunst, 14, julie, 2021, https://www.textezurkunst.de/e...

Hvad betyder repair i en neoliberal verden? Hvilke kunstneriske strategier indebærer det? Og hvad er potentialerne og begrænsningerne ved sådanne reparerende og restituerende strategier indenfor kunstinstitutionens rammer? 

Supplerende litteratur:

Suzanne Césaire, "Surrealism and Us," i The Great Camouflage: Writings of Dissent (1941-45), red.  Daniel Maximim, overs. Keith L. Walker (Wesleyan University Pree, 2012). Teksten er oprindelige fra 1943, udgivet i tidsskrifet Tropiques. 

Saidiya Hartman, Christina Sharpe og Rinaldo Walcott (modereret af Vicky Osterweil), Looting, Diversity of Aesthetics Vol. III, Common Notions, 2023.

Eve Tuck og K.  Wayne Yang, "Decolonization is not a metaphor," Decolonization: Indigeneity, Education & Society 1, no. 1 (2012): p. 1-40. 

Edward W. Said, "Introduction", fra Orientalism (Penguin, [1978] 1995), 1-28.

Walter Mignolo, "Epistemic Disobedience, Independent Thought and Decolonial Freedom", Theory, Culture & Society, Vol. 26, 7–8 (2009): 159–181

19. december. Racialisering. kl. 10-15. 

Teksterne ligger i mappen til d. 12. december

Beklager, men min Fanon-oversættelse var væk, og selvom jeg nu har fundet den, tænker jeg, det er bedst at holde os til de engelske tekster, der har ligget der fra starten, så vi alle har læst i den samme tekst.

Litteratur:

Frantz Fanon, "Den sortes levede erfaring," i Sort hud, hvide masker (Forlaget republik, 2024).

Sarah Ahmed, ”Hvidhedens fænomenologi” i Et ulydigt arkiv – udvalgte tekster af Sara Ahmed, red. Kramhøft, H.K., Madsen, D., Kim-Larsen, M.A.E., Cramer, N. & Rhode, E.. Forlaget Nemo, 2020.

Fred Moten og Stefano Harney, The Undercommons: Fugitive Planning and Black Study (Minor Compositions, 2013) Kapitlerne "Blackness and Governance" og "Debt and Study".

Supplerende litteratur:

Eunsong Kim, The Politics of Collecting: Race and the Aestheticization of Property, Duke University Press, 2024. (uddrag)

Nicholas Mirzoeff, White Sight: Visual Politics of Practices of Whiteness, The MIT Press, 2023. (uddrag)

Sarah El-Taki, Emil Elg og Nina Cramer, "The Value and Uses of Blackness: A Conversation with Denise Ferreira da Silva," Periskop 25 (2021): 112-119.

Cheryl I. Harris, Whiteness as Property, Harvard Law Review 106, no. 8 (1993): 1707-1791. 

Norman Ajari, "Fetishized Repressions: Institutional Racism as a European Civil System" i The White West: Fascism, Unreason, and the Paradox of Modernity (Sternberg Press, 2023), pp. 77-87. 

Saidiya Hartman, Scenes of Subjection: Terror, Slavery, and Self-Making in Nineteenth-Century America. Oxford University Press, 1997, pp. 17–48.

30. januar. Abolition, Reparation, Freedom. kl. 10-15.

Teksterne ligger i mappen til d. 19. december.

Litteratur:

Catherine Damman og Saidiya Hartman, ‘Saidiya Hartman on Insurgent Histories and the Abolitionist Imaginary’, Art Forum, 14 July 2020, https://www.artforum.com/interviews/saidiyahartman-83579. 

Fred Moten, Stolen Life: Consent Not To Be a Single Being. Duke University Press 2018 (uddrag). 

Ciarán Finlayson, Perpetual Slavery, Floating Opera Press, 2023 (uddrag).