Semesterets tema bliver drømme. I udgangspunktet et uhåndgribeligt tema, eftersom man ikke kan se andres drømme, men kun sine egne, og oven i købet ikke er vågen imens. Drømme er blevet tolket som budskaber udefra og indefra, og som stedet for skaben og handling. De har det dobbelte særkende, at deres indhold ikke ser ud til at overholde identitetsprincippet, og at vi synes at finde på det uden at være klar over det. I kunsten dukker drømmene både op i skikkelse af deres billeddynamik — indlysende en komponent i vores evne til billeddannelse og billedforståelse — og som motiv og form. Ligesom ordet "vision" er ordet "drøm" tvetydigt: både et syn, der viser sig for os, og et mål, vi arbejder begærligt på at opstille.

Link til tekster: Kunstteori E25

TRE GANGE OM DRØMME

1. undervisningsgang fredag 31. oktober 10:15-15:15 (Scene)

Drømmeindholdets logik kan beskrives som forskydninger og fortætninger — bevægelser, hvorved tingene bliver noget andet, mens de også forbliver sig selv. Når drømmen kan beskrives som en scene eller skueplads, rummer det den forestilling, at noget træder ind på denne scene og derved bliver synligt. Freuds idé om, at drømmen bearbejder vores ellers utilgængelige ubevidste, indebærer en tanke om, at ellers ufremstilleligt stof kan blive indirekte tilgængeligt — gennem forskydning og fortætning. Surrealismen grundlægges på en sådan udvidelse af bevidsthedens og dermed samfundets virkelighedsfelt, som her også skal få plads til begæret. Det bliver en politisk satsning, der rækker ind i den politiske scenes begyndende opløsning, med medie-, kommunikations- eller skuespilsamfundets ("det spektakulære samfunds") gradvise opståen.

2. undervisningsgang fredag 21. november 10:15-15:15 (Handling)

Drømmeindholdet finder noget i os på, så vores bevidste jeg oplever det, som var det blevet til uden vores medvirken. Heri ligner drømmen erfaringen af ikke at vide, at man har fundet på noget, før man allerede har fundet på det. Denne erfaring peger på et slægtskab mellem drøm og handling: i modsætning til beslutningen om at handle kan selve handlingens kaskade af processer glide over i et flow, der erfares, som om det bevidste jeg mest af alt ledsager det. Når drømmeaktiviteten svarer til erfaringen af, at de idéer, vi får, "kommer til os", får den et slægtskab med inspirationen — der selv kan vise ud af værket, ud mod dets betingelser. Til handlingens betingelser kan omvendt høre en analyse af de drømme, som drømmes af dem, der skal skride til handling.

3. undervisningsgang onsdag 17. december 10:15-15:15 (Omgivelser)

Drømmeaktiviteten har fysiologiske og sociale omgivelser. Den finder sted under forskellige former for søvn. Den er blevet tildelt roller som varsel om fremtiden, for den enkelte og for fællesskabet, som erkendelse af virkeligheden og som aktivt handlingsrum. Shamanismens blanding af henrykkelse og rituel virksomhed støtter sig tit på drømme, der i nogle sammenhænge erfares som aktivt opsøgte, i andre som passiv modtagelse. Nogle mennesker kan også bringes i en drømmeagtig tilstand gennem hypnose (hypnos = søvn). I det 21. århundredes vestlige (transatlantiske) samfund har drømmen en utydelig og tilsyneladende marginal status. Det prototypiske billede, der "kommer til én", uden at man opsøger det, er snarere en computeranimation.

»Wild Card« i det nye år:

4. undervisningsgang fredag 9. januar 10:15-15:15

Mellem 31. oktober og 21. november besluttes det i samråd mellem underviseren og holdet, hvad temaet for 4. undervisningsgang skal være.