Uddeling af ART Prize.

Kunstprisen ART Prize tildeles en af Det Jyske Kunstakademis afgangskunstnere

Prisoverrækkelse

torsdag d. 5. maj 2022

Kunsthal Aarhus

Kunstprisen ART Prize uddeles i forbindelse med afgangsudstillingen på Kunsthal Aarhus. Prisen skal være med til at skabe opmærksomhed om de debuterende kunstnere og give en stærk repræsentant for den unge scene en god start på et professionelt virke.

Bag initiativet til prisen står ARoS, Kunsthal Aarhus og Godsbanen, som med prisen ønsker at skabe gode samarbejder på tværs af institutionerne og understøtte et levende kunstmiljø i Aarhus. I 2022 står ARoS og Kunsthal Aarhus bag prisen.

Juryen består i 2022 af overinspektør på ARoS Lise Pennington, leder af Aarhus Billedkunstscenter Line Sandvad Mengers og kunstfaglig direktør i Kunsthal Aarhus Diana Baldon.

Udstillingskataloget “afgang 22”

Under ART Prize er det muligt at få fingrene i det nye udstillingskatalog “afgang 22”. Udstillingskataloget vil koste 50 kr.

Tilmeld dig begivenheden på Facebook her.