RUNDGANG 2022

Udstilling

21. — 23. januar 2022

Jutland Art Academy

Fredag d. 21. januar åbner dette års Rundgang på Det Jyske Kunstakademi med en fernisering i akademiets gård kl. 16-19.

Åbningsprogram:

Kl. 16 Reading af stykket Artist Statement Quest af Mathias Riis Andersen (oplæst af Fritjof Krabbe Nørretrander) på Høloftet (opgang C). Roller vil blive uddelt til publikum (ca. 15 min.)

Kl. 17 Åbningstale ved rektor Judith Schwarzbart i gården

Kl. 18 Performance-lecture af Kevin Sweet og Laura Hyunjhee Kim på udstillingsstedet MIS (ca. 20 min.)


Rundgang er akademiets årlige udstilling, hvor offentligheden bydes indenfor for at opleve de studerendes seneste arbejder. Værkerne er ophængt og installeret rundt omkring på akademiet i de studerendes atelierer.

På Rundgang præsenterer Overbygningsholdet desuden en række hæfter eller ”zines. Disse ”zines” er produktet af en formidlingsopgave, hvor de studerende hver skulle give en kontekstuel baggrund til deres praksis. På åbningen finder en reading sted af stykket Artist Statement Quest af Mathias Riis Andersen. Teksten er skabt som en del af zine-opgaven.

Under Rundgang vises desuden en særudstilling i Udstillingsstedet MIS.  ℱ𝓁ℴ𝒸𝓀𝓈 𝒶𝓈 ℰ𝓂ℯ𝓇ℊℯ𝓃𝓉 𝒯𝓊𝓇𝓃 𝒾𝓃 𝒩𝒶𝓇𝓇𝒶𝓉𝒾𝓋ℯ af kunstnerduen Kevin Sweet & Laura Hyunjhee Kim. Udstillingsstedet MIS findes på et whiteboard i akademiets bibliotek og på nettet: www.udstillingsstedetmis.dk.

På åbningsdagen opføres en performance-lecture af Kevin Sweet og Laura Hyunjhee Kim. Udstillingsstedet MIS er drevet af en gruppe studerende fra akademiet, og programmet rummet både studerende og – som denne gang – gæstekunstnere. Nærmere info på udstillingsstedets egen hjemmeside.

OBS: På grund af covid-situationen er udstillingsbesøg denne gang organiseret i tidsintervaller med begrænset deltagertal. Tilmelding foregår ved først til mølle-princip på fysiske tilmeldingslister, som er ophængt i Akademiets portrum. Besøgende skal have coronapas og bærer mundbind inden døre.

Pressen kan få adgang til udstillingen efter aftale fredag kl. 10-15

Kontakt Asta Nyyssönen på kommunikation@djk.nu eller tel. 86 13 69 19.

FAKTA

Fernisering: fredag d. 21. januar kl. 16-19 i gården

Udstillingsbesøg i tidsintervaller: lørdag d. 22. & søndag d. 23. januar kl. 11-17 begge dage.


Tilmeldingslister hænger i porten fra fredag.

Uden titel, Livia Pezzot Rundgang DJK 2021. Foto: Luna Lund Jensen.