Grafisk designer: Sara Arroyo
Kunstudstilling med omvisning & drinks for studerende
Kom med til en helt særlig eftermiddag, hvor du kan møde dette års afgangsstuderende ved Det Jyske Kunstakademi, Carl Otto Linde, Fie Hansigne og Ulf Stubbe Teglbjærg, når de viser rundt og fortæller om deres afgangsværker i udstillingen ”Ooze” på Kunsthal Aarhus.
→ 𝗧𝗶𝗹𝗺𝗲𝗹𝗱𝗶𝗻𝗴 𝘃𝗶𝗮 𝗕𝗶𝗹𝗹𝗲𝘁𝘁𝗼 (begrænsede pladser)
→ Fri entré
→ Henvender sig til studerende i Aarhus
→ Mødested: Foyer, Kunsthal Aarhus, J. M. Mørks Gade 13, 8000 Aarhus
→ Sprog: Dansk
→ Gratis drink og snacks til alle deltagere
Dagens program
Kl. 16.30-17.15: Omvisning i udstillingen v. afgængerne og Kunsthal Aarhus
Kl. 17.15-18.00: Drinks og snacks
Med udstillingstitlen “Ooze” udforsker de tre dimittender overgangen fra kunstakademiets trygge rammer til det professionelle liv – en langsom, formende bevægelse fyldt med nysgerrighed, sårbarhed og mod. Værkerne bærer spor af tidligere praksis samtidig med, at de træder ud i nye terræner og stiller spørgsmål ved nedarvede strukturer.
‘Oozende’ ud af skolens tryghed står kunstnerne foran både kulmination og tærskel. Udstillingen omfavner netop denne ambivalens: insisteren, usikkerhed og momentum. Det, der siver ud, er ikke blot materiale, men også intention, forestillingsevne og tro på egne evner.
“Ooze” er kurateret af Seolhui Lee og skabt i samarbejde med Det Jyske Kunstakademi.
Omvisningen er et samarbejde mellem Studenterhus Aarhus, Det Jyske Kunstakademi og Kunsthal Aarhus.