Keepsakes
Sko der er for store, brede skuldre og briller med forkert styrke - Mit klædeskab flyder over af arvestykker fra min mistede stedmor, og et nyligt forsøg på at skille mig af med en del af dem, er blevet til denne serie af silkefrottager.
Den operative tilgang af overførsel med pastel på silke er blevet en personlig bearbejdelse, og en refleksion over den byrde som er naturligt indkodet i arvestykker, og hvilke fortsættende dialoger de sætter i spil mennesker imellem. Som objekter fungerer de som vidner og beviser af både det levede og den savnede, og har vidt forskellig værdi alt efter hvem der betragter dem.
“I en enkelt meter silke findes det uendelige verdensrum” - Inger Christensen citerer således den kinesiske poet Lu Chi (26-303) i teksten Silken, Rummet, Sproget, Hjertet. Ønsket om evigheden der er indbygget i funktionen af arvetstykket, er ifølge Lu-Chi og Inger Christensen, også at finde i silken. Lu-Chi’s levetid var lige omkring etableringen af silkevejen, som gjorde silke til den eksklusive globale handelsvare det stadig er idag. Stoffet har med sin overnaturlige lethed fungeret som symbol på status og rigdom, og de op mod 6000 år silkestoffet har eksisteret føles som en uendelighed i sig selv.
Brugen af materielle genstande som symbol på mennesker vi savner, føles som at overgive sig til at lade indbyggede impulser af forbrug og ejerskab forme vores måder at elske på. I den operative tegneproces har jeg tænkt på den romantiske fortælling om Butades, en beretning fra antikken, der omhandler opfindelsen af tegningen; tjenestepigen Koras kæreste skal i krig, og i frustration aftegner hun hans silhuet med et stykke bly på væggen. På den måde kan hun huske ham, og beholde ham i sit hjem i metaforisk forstand. Ifølge fortællingen er den flydende grænse mellem kærlighed og besiddelse, ønsket om at fastholde noget, indbygget i selve tegningens tilblivelse.
Arvestykket befinder sig som genstand et sted mellem affekt, forbrug, vidnesbyrd, værdi, ejerskab og kærlighed. Og med den helt særlige evne, at kunne fungere som en dialog, der finder sted i uendeligheden.