Billedets underlag

Vi skal i dette forløb se nærmere på, hvordan opretholdelsen af billeder opretholder samfund. Vi skal med andre ord se på billeder, der historisk og aktuelt medierer, kontrollerer, udbytter og organiserer blikket og kroppene. Vi vil undersøge forskellige måder, hvorpå det samfundsmæssige og ”sociale” udgør billedets underlag – og hvordan billeder og deres infrastrukturer, ’økologier’, ideologier og perceptionsnet omvendt er en del af samfundenes underlag, herunder forskellige modstandsstrategier og kritikformer. Kursets hovedspørgsmål er: Hvorfor og hvordan er billeders konstitution central for magtens reproduktion? Det spørgsmål vil vi undersøge under fire forskellige kunsthistoriske, visuelle og perceptionshistoriske problemfelter: opmærksomhed, abstraktion, fra oven og fra neden. Disse fire felter er lige så forskellige, som de er indbyrdes forbundne. Et gennemgående problemfelt er i denne sammenhæng billedteknologier: fra forskellige former for reproduktive trykteknikker og landkort, fotografiet og Kaiserpanoramaet til filmmediet og fjernsynet, smartphones og dronerne. Et andet gennemgående problemfelt vedrører perception og sansning. Hvordan vi sanser billederne, fortæller os en hel del om sociale og magtmæssige dynamikker. Sidst men ikke mindst er der selvfølgelig billederne selv: Vi kommer til at se på alt fra klassisk kunsthistoriske oliemalerier til TikTok videoer, propagandaplakater, reklamer og abstrakte avantgardefilm. Omdrejningspunktet bliver at undersøge, hvordan sådanne billeders komposition, perspektiv, medier, infrastrukturer og organisation reflekterer og understøtter sociale processer og magtdynamikker.

17. september, kl. 10-15, SpLab. Opmærksomhed

Opmærksomhed er aldrig en neutral zone, men kan snarere betragtes som en særlig organisering af sansningen, der afspejler teknologiske, klassemæssige, kønnede og raciale dynamikker

Primære tekster:

Jonathan Crary, Suspension of Attention

Claire Bishop, Disordered Attention

Sekundærlitteratur:

Walter Benjamin, ”Kunstværkets i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder”

8. oktober, kl. 10-15, SpLab. Abstraktion

Det abstrakte anskues ofte som det, der fjerner os fra "det levende" eller "det virkelige". Abstraktion kommer fra det latinske verbum ab(s)-trahere, der bl.a. betyder at "trække væk" eller "adskille". I kunsthistorien er den en tanke der særligt udfoldes af den tyske kunsthistoriker Wilhelm Wörringer, som i bogen Abstraktion og empati fra 1908 argumenterede for, at abstrakte ornamenter og diagrammer, som det eksempelvis forefindes i det gamle Egyptens billedproduktion, var en ængstlige respons på erfaringen af livets og naturens farefuldhed og forgængelighed. I kontrast hertil anskuede den suprematistiske billedkunst imidlertid i slutningen af 1910erne og 1920erne abstraktion som en særlig metode til at gribe det mest fundamentale for sansingen og det sociale liv - en beslægtet tanke der også findes i dele af den marxistiske tradition, hvor det kapitalistiske samfund anskues som styret af abstraktioner (penge, bytteværdi etc.)....

Primære tekster:

Sven Lütticken, Objections: Forms of Abstraction

Sekundærlitteratur:

Wilhelm Worringer, Abstraction and Empathy

12. november, kl. 10.-15, SpLab. Fra oven

Blikket fra oven - hvad den US amerikanske videnskabsteoretiker Donna Harraway berømte har kaldte "gudetricket" - har altid været en uomgængelig herskerteknik.  

Primære tekster:

Lisa Park, Cultures in Orbit: Satellites and the Televisual

The Whole Earth: California and the Disappearance of the Outside (uddrag)

Sekundærlitteratur:

Hauke Ohl, “The View from Above and its Counter-Appropriation,” NJA

Cartographies of the absolute

Eyal Weizman, Forensic Architecture

10. december, kl. 10-15, SpLab. Fra neden

Beskrivelse TBA

Primære tekster:

Ariella Azoulay, The Civil Contract of Photography

Walter Benjamin, "Lille fotografihistorie"

Sekundærlitteratur: