Billedets underlag

Vi skal i dette forløb se nærmere på, hvordan opretholdelsen af billeder opretholder samfund. Vi skal med andre ord se på billeder, der historisk og aktuelt medierer, kontrollerer, udbytter og organiserer blikket og kroppene. Vi vil undersøge forskellige måder, hvorpå det samfundsmæssige og ”sociale” udgør billedets underlag – og hvordan billeder og deres infrastrukturer, ’økologier’, ideologier og perceptionsnet omvendt er en del af samfundenes underlag, herunder forskellige modstandsstrategier og kritikformer. Kursets hovedspørgsmål er: Hvorfor og hvordan er billeders konstitution central for magtens reproduktion? Det spørgsmål vil vi undersøge under fire forskellige kunsthistoriske, visuelle og perceptionshistoriske problemfelter: opmærksomhed, overvågning, fra oven og fra neden. Disse fire felter er lige så forskellige, som de er indbyrdes forbundne. Et gennemgående problemfelt er i denne sammenhæng billedteknologier: fra forskellige former for reproduktive trykteknikker og landkort, fotografiet og Kaiserpanoramaet til filmmediet og fjernsynet, smartphones og dronerne. Et andet gennemgående problemfelt vedrører perception og sansning. Hvordan vi sanser billederne, fortæller os en hel del om sociale og magtmæssige dynamikker. Sidst men ikke mindst er der selvfølgelig billederne selv: Vi kommer til at se på alt fra klassisk kunsthistoriske oliemalerier til TikTok videoer, propagandaplakater, reklamer og abstrakte avantgardefilm. Omdrejningspunktet bliver at undersøge, hvordan sådanne billeders komposition, perspektiv, medier, infrastrukturer og organisation reflekterer og understøtter sociale processer og magtdynamikker.

Tekster til undervisningen kan findes her. 

17. september, kl. 10-15, SpLab. Opmærksomhed

Opmærksomhed er aldrig en neutral zone, men kan snarere betragtes som en særlig organisering af sansningen, der afspejler teknologiske, klassemæssige, kønnede og raciale dynamikker. Vi indleder efterårets forløb med en undervisningsgang om opmærksomhedsøkonomiens rødder i og med dannelsen af nye billedteknologier, insitutioner og subjektformationer fra slutningen af 1800-tallet og frem. Hvis Crary-teksten er svær, så prøv at start med Bishop - og vend så gerne tilbage til Crary efter det. Jeg kommer til at holde en forelæsning de første par timer, og så åbner vi op for diskussion og værkanalyser efter frokostpausen.

Vi skal i løbet af dagens undervisning bl.a. drøfte følgende spørgsmål: Hvorfor er det så svært at fastholde opmærksomheden? Hvad har såkaldte "opmærksomhedsforstyrrelser" at gøre med billedteknologier og skærmkapitalismens visuelle kultur? Hvorfor og hvordan hviler opmærksomhedsbegrebet på en idealfigur (maskulin og hvid) om stille, koncentreret kontemplation? Hvordan forstyrrer vi opmærksomhedsbegrebet? Hvori består værdien i at være distraheret? Hvordan kan vi læse kunsthistorien ind i forskellige historiske opmærksomhedsregimer og hvilke implikationer har det for vores forståelse af kunst og dens historie?

I bedes derudover tage et værk med, som har udfordret eller forstyrret jeres opmærksomhed!

Primære tekster:

Jonathan Crary, Suspension of Perception: Attention, Spectacle, and Modern Culture (The MIT Press, 1999), pp. 11-79.

Vær særlig opmærksom på, hvordan og hvorfor opmærksomhedsproblematikken for Crary hænger sammen med spørgsmålet om "modernitet" og dannelsen af et nyt moderne subjekt.

Claire Bishop, Disordered Attention: How We Look at Art and Performance Today (Verso, 2024), pp. 1-36.

Vær særlig opmærksom på Bishops diskussion af måden, hvorpå vi ser på kunst er under forandring takket være bl.a. "opmærksomhedsøkonomien", samt hendes modstand mod distraktion. Prøv derudover at læg mærke til, hvilke teoretiske og metodiske udgangspunkter, der driver Bishops analyse frem, særlig hvordan hun tildeler "opmærksomheden" rollen som "lim" i hendes bog og bl.a. argumenterer for nødvendigheden af at "forstyrre" opmærksomhedsbegrebet (bl.a. vha. af distraktionsbegrebet).

Sekundærlitteratur:

Walter Benjamin, ”Kunstværkets i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder” i Kulturkritiske essays (Gyldendal, 1998), overs. Jørgen Holmgaard, pp. 129-158.

8. oktober, kl. 10-15, SpLab. Overvågning

”Jeg kom til verden fyldt af en vilje til at finde en mening i tingene, med sjælen fyldt af et ønske om at nå frem til verdens kilde, og så opdagede jeg, at jeg var et objekt midt blandt andre objekter. Indespærret i denne knusende objekttilværelse vendte jeg mig bønfaldende mod andre.” Sådan indleder Frantz Fanon teksten ”The Fact of Blackness.” Erfaringen af sig selv som objekt og dermed en slags selvovervågende “tingsliggørelse,” som digteren og politikeren Aimé Césaire beskrev det nogle år forinden, er central for senere teori- og forskningstraditioner som sorte studier, kritisk raceteori, hvidhedsstudier mm. Overvågningsproblemet omhandler her slet og ret spørgsmålet om, hvordan det sorte subjekt subjektiveres (bliver et subjekt).

Tekster (70 sider):

Fanon, Frantz. “The Fact of Blackness.” Black Skin, White Masks, translated by Charles Lam Markmann, Pluto Press, 1986 [1952], pp. 109–14

Simone Browne, Dark Matters: On the Surveillance of Blackness (Duke University Press, 2015), 1-29.

Jackie Wang, Carceral Capitalism (Semiotext(e), 2018), pp. 193-227.

12. november, kl. 10.-15, SpLab. Fra oven

Vi fortsætter med at arbejde med motiver fra sidste undervisningsgang, men i et nyt lys: det handler denne gang mindre om, hvordan blikke og kroppe subjektiveres af billedteknologier, end de betingelser og operationer, der udgør billedteknologiernes klassiske ”birds eye view” – hvad Donna Haraway berømte betegnede ”gudetricket”. Vores fokus bliver, hvordan blikket fra oven producerer en slags ”kriminaltekniske scenografi”: Fra det planetariske gerningssted, der blev synlige for alle med offentliggørelsen af det berømte ”Blue Marble”-fotografi af Jorden fra 1972 til satellitbilleder af gerningssteder som Auschwitz, som undersøgt af Harun Farocki i filmen Bilder der Welt und Inschrift des Krieges (1989) og Forensic Architectures æstetisk informerede dissektion af et droneangreb i et lejlighedskompleks i Pakistan.

Tekster (80 sider):
Eyal Weizman, Forensic Architecture: Violence at the Threshold of Detectability (Zone Books, 2017). Kapitlet “At the Threshold of Detectability,” pp. 13-54.

Anselm Franke, “The Forensic Scenography,” i Forensis: The Architecture of Public Truth (Sternberg Press og Forensic Architecture, 2014). pp. 483-494.

Lisa Park, Cultures in Orbit: Satellites and the Televisual (Duke University Press, 2005), pp. 21-46.

10. december, kl. 10-15, SpLab. Fra neden

Fra slutningen af 1990erne til i dag har der ofte hersket en idé om, at kombinationen af nye billedteknologiers udbredelse og en angivelig fremgang i politiske rettigheder har skabt grobunden for en mere demokratisk billedkultur, hvor flere forskellige aktører ”fra neden” kunne bidrage til den visuelle kultur. Vi undersøger denne sidste undervisningsgang et praktisk og teoretisk bud på denne idé, nemlig art brut, som formuleret og institutionaliseret af vinhandleren, samleren og kunstneren Jean Dubuffet. Dubuffet er ikke blot interessant, fordi hans kunstsyn radikalt udfordrer mange af de epistemologiske antagelser til den moderne billedkunst, men også fordi han gennem sin praksis kan siges at etablere en alternativ og kunstnerdrevet (billed)infrastruktur og værk- og fotografisamlingspraksis, der gennem sin improviseret modus udfordrede de etablerede kunstinstitutioner, uden dog nogensinde rigtig at forlade dem. Det skal vi se nærmere på og kommer i denne sammenhæng bl.a. til også at kigge på Asger Jorns Skandinavisk Institut for Sammenlignende Vandalisme.

Tekster (78 sider):

Jean Dubuffet, “Crude Art Preferred to Cultural Art” Art in Theory, 1900-1990: An Anthology of Changing Ideas, eds. Charles Harrison and Paul Wood, Blackwell, 1992, pp 593-595, pp. 593-595

Sarah Lombardi, red. The Photograph Albums of Jean Dubuffet (5 Continents Edition, 2017), pp. 18-29 (+ sider med fotografisk dokumentation)

Hal Foster, Brutal Aesthetics (Princeton University Press, 2020), pp. 25-70.

John M. MacGregor, The Discovery of the Art of the Insane (Princeton University Press, 1989), kapitlet “Dubuffet and the Aesthetic of Art Brut,” pp. 292-308.