Social Praksis: Offentlig kunst, aktivisme og socialt engagement

Aktivisme, socialt engagement og politiseringsdiskurser har de sidste årtier spillet en stadig større rolle i samtidskunsten. Socialt engagerede og aktivistiske kunstnere bliver i dag udstillet på de mest prestigefyldte kunstinstitutioner og biennaler og har samlet set sat et varigt præg på institutionelle profiler og kuratoriske programmer, tidsskrifter, MFA'er, sommerskoler, kuratoriske programmer og professorater i "social praksis." Tænk derudover på prestigefyldte kunstpriser, såsom Turner-prisen, der tildeles fremtrædende socialt engagerede kunstnere og kollektiver, for ikke at nævne de berygtede "lister", såsom ArtReview, der i 2020 rangerede "Black Lives Matter" (BLM) som den mest indflydelsesrige aktør i kunstverdenen – "MeToo" blev placeret på fjerdepladsen. I visse henseender kulminerede denne sociale og "aktivistiske" tendens i kunstinstitutionernes mainstream med documenta fifteen i 2022, som udelukkende bestod af kunstkollektiver, der dannede deres helt eget økosystem forankret i det, der blev betragtet som en solidaritetsbaseret alternativ økonomi – naturligvis muliggjort gennem partnerskab med store "interessenter" som Volkswagen, der under udstillingen propaganderede for bæredygtighed og nuludledningspolitik. Fremfor en trussel, vil det derfor nok være mere rigtigt at betragte socialt engageret kunst og aktivisme som en kæmpe succes, der for en stund i hvertfald gjorde alle glade: kunstnere og kuratorer, akademikere og aktivister – og "erhvervslivet".  Som den US-amerikanske kunstner og aktivist Gregory Sholette har sammenfattet det: "Kunstnerisk aktivisme og kollektivisme, der engang var udeladt fra standard kunsthistoriske beretninger og museumsamlinger, er nu synlig stort set overalt i kunstverdenen og udenfor." Socialt engageret kunst er nu uløseligt forbundet med, ja, funktionel for kunstverdenen som sådan. Den siddende danske regering har vist nok stadigvæk - i hvert fald i følge deres regeringsgrundlag - planer om “nedsætte et råd, der kan afdække og diskutere, hvordan kunst og kultur kan bidrage til at løse tidens store kriser, herunder klimakrisen, naturkrisen, velfærdskrisen og trivselskrisen." Der tales åbent om "åndelig oprustning" og kunsten og kulturens ansvar for at (gen)vække patriotiske følelser i en krisetid. Samtidig hermed hungrer fonde og institutioner efter social deltagelse og engagement. Alle vil have kunsten til at gøre noget. Kunstpopulismen lever i bedste velgående.

Kunstteoretikeren Marina Vishmidts bemærkning fra 2012 holder stadig: Kritik af autonomi på vegne af »radikal afhængighed« udgør i dag en af kunstverdenens ortodoksier. Det betyder naturligvis ikke, at kunstaktivisme og socialt engageret kunst altid - formentlig siden de "historiske avantgarder" i den europæiske modernistiske tradition – har været omgivet af reaktionær panik og liberale og konservative forsvar af kunstens kunstens "autonomi." Socialt engagement og aktivisme er altid også potentielt farlige, hvis det ender med at støtte den "forkerte" sag. Tænk blot på den omfattende censureringsbølge, der har ramt mange kunstnere, som kritiserer folkedrabet i Gaza.

Vi skal i dette kursus se nærmere på nogle af de historiske rødder, genealogier og problemstillinger, som nutidige diskussioner om kunstaktivisme og socialt engageret kunst rejser. Hvor kommer overhovedet idéen fra, at kunsten kan være frigørende? Og hvordan muterer en sådan idé og forskellige "aktivistiske" praksisser sig over tid? Hvordan udfordrer socialt engagerede og aktivistiske projekter kunstbegrebet? Hvad kvalificerer henholdsvis "socialt engagement" og det "kunstneriske" eller "æstetiske" ved dem? Hvordan betinger sociale, kulturelle og økonomiske konjunkturer sådanne idéer og prakisser? Og hvad stiller vi op med det i dag?

Tekster til kurset kan findes her. 

20. februar. Kl. 10-15. Kunst mellem offentlighed, marked og emancipation 

Kunstens krav på kritisk refleksion, dens mellemværende med social emancipation og dens relative frihed fra gejstligheden og staten - dvs. dens indtræden på markedet - er idéer og sociale tendenser, der begynder at cirkulere og mutere i slutningen af 1700-tallet og starten og 1800-tallet. Det er på mange måder her fundamentet for "moderne kunst" bliver lagt. I en tour-de-force fra slutningen af 1700-tallet til 1920erne ser vi således nærmere på idéer, institutioner og værker, der på forskellig vis giver form til den såkaldt "æstetiske revolution" eller "ideologi," som vi stadig på forskellige måder er viklet ind i.

Litteratur:

Oskar Bätschmann, The Art Public: A Short History (Reaktion Books, 2023), uddrag.

Boris Groys, "On Art Activism", e-flux journal 56 (2014)

Sekundærlitteratur:

Jacques Rancière, "The Aesthetic Revolution and its Outcomes," New Left Review 14 (March/April 2002).

Michaud, Yves. “The End of the Utopia of Art”. Think Art. Theory and Practice in the Art of Today. Red. Bartomeu Mari & Jean-Marie Schaeffer. Rotterdam: Witte de With Center for Contemporary Art 1998.

Maria Gough, The Artist as Producer (The University of California Press, 2005), uddrag.

T.J. Clark, The Absolute Bourgeois: Artists and Politics in France 1848-1851 (Thames and Hudson, 1973), uddrag.

20. marts: Besøg på Heirloom og udstillingen Let us Speak Now

Undervisningen foregår denne gang på kunstcenteret Heirloom i København i selskab med kuratoren Johanne Løgstrup. Vi tager bussen sammen frem og tilbage samme dage. I kan læse mere om udstilingen her. Nøjagtig tidspunkter bliver meldt ud snarest, men planlæg efter et heldagsarrangement. Skolen betaler busbilletter til og fra København.

Som forberedelse læser vi indledningen i Gregory Shoelettes Dark Matter sam en kort tekst om arkivet og udstillingen af Pia Rönicke og Johanne Løgstrup.

1. maj. Kl. 10-15. Velfærd og opstand 

Vi fokuserer denne gang på efterkrigstidens sociale kunstprojekter. Vi befinder os her i en historisk periode, der oplever vækstrater og en økonomisk fremgang i det globale nord, som vi hverken har set før eller siden. Det er forløbet fra slutningen af 1940erne til 1973, hvor oliekrisen bryder ud. Tyskerne kalder perioden et "økonomisk mirakel" (Wirtschaftswunder), franskmændende "de gloværdige tredive år" (Les trente glorieuses). Det globale og nationale bagtæppe er afkoloniseringsbevægelserne, imperiale krige og anti-kommunisme, raceoptøjer, atombombetrusler, samt en verdensomspændende politiseringsbevægelse af anti-imperial og anti-kolonial modstand, studenter, "det nye venstre" etc. Vi skal se nærmere på forskellige praksisser såsom Artist Placement Group, Black Mask, Black Arts Movement, Art Workers Coalition, Tucumán arde, Art & Language etc. Vi tager også et kig på den danske kontekst, nærmere bestemt to forskellige typer af kunstpopulisme, nemlig Situationisternes anti-happenings og en anti-atombunker-udstilling i en kælder i Odense, samt Poul og Aase Gernes offentlige og velfærdsstatsutopiske udsmykninger. 

Litteratur:

Tania Ørum, De Eksperimenterende Tressere: Kunst i en opbrudstid (Gyldendal, 2009), uddrag.

Mikkel Bolt, Dialog med de døde (Antipyrine, 2023), uddrag.

Sekundærlitteratur:

E.C. Feiss, "'For an Autonomy with a General Socialized Horizon': An Art Theory of Reform," The Nordic Journal of Aesthetics 70 (2025). 

Sven Lütticken, Cultural Revolution: Aesthetic Practice After Autonomy (Sternberg Press, 2017), kapitel 1.

Benjamin Buchloh, "Conceptual Art 1962-1969: From the Aesthetic of Administration to the Critique of Institution," October 55 (1990).

Suzanne Lacy, Mapping the Terrain: New Genre Public Art (Bay Press, 1994).

Organ of the Autonomous Sciences, "The Resurrection of Nashism: Report on the Emergent Forms of Spectacular Fascism in Scandinavia," e-flux journal 129 (2022).

29. maj. Kl. 10-15. Aktivisme og socialt engageret kunst hinsides velfærdsstaten, den liberale offentlighed og institutionskritikken 

Beskrivelse følger...

Litteratur:

Gerald Raunig, "Instituent Practices: Fleeing, Instituting, Transforming," i Art and Contemporary Critical Practice (May Fly Books, 2009), 3-12.

Camp Status: Syv års arbejde med migrationspolitisk kunst! uddrag. 

Sekundærlitteratur:

Gregory Sholette, The Art of Activism and the Activism of Art (uddrag)

Leigh Claire La Berge, Wages Against Artwork: Decommodified Labor and the Claims of Socially Engaged Art (Duke University Press, 2019), uddrag.

Nicholas Gamso, Art after Liberalism (Columbia Books on Architecture and the City, 2021), uddrag.

Keti Chukrov, "Art and Emancipation in the Gaze of Political Eschatology," e-flux journal 158 (2025)