Semestertemaet er »Semiotik«

Sem-sem-sem: semiotikken er læren om tegn (somme tider kaldes den også semiologi), og dermed om betydning (og en betydningslære i snævrere forstand hedder en semantik). Semiotikken undersøger altså, hvordan det hænger sammen, at noget betyder noget andet end sig selv — hvordan det forestiller noget eller henviser til noget eller udtrykker noget. Tingenes tegnmæssighed er tit så iboende, at den synes selvfølgelig. Efter planen er "Det globale Syden" forårets bitema — der gerne skulle vise sig som semiotisk materiale.

Første undervisningsgang torsdag 5. marts (uge 10) kl. 10:15-15:15

TEGNBEGREBER

Tegnbegreberne er af to slags: de toleddede og de treleddede. Der findes toleddede tegnbegreber i sprogvidenskaben og i biosemiotikken og i en vis forstand også i informationsteorien. De kortlægger specifikke kvantitative forhold (informationsteoriens skel mellem kode og budskab), forhold mellem stimulus og respons (biosemiotikkens skel mellem kendemærke og virkemærke) og forholdet mellem sprogets udtryksside og indholdsside (sprogvidenskabens skel mellem signifiant og signifié el. udtryksplan og indholdsplan). De treleddede tegnbegreber tillader omvendt at udpege, at der mellem kode og budskab kan skjule sig en sprogstruktur, at en fortolkning kan skyde sig ind mellem stimulus og respons, eller at sprogets indholdsplan er sammenfiltret med den verden uden for sproget, som det refererer til. Endelig findes der treleddede udtryksbegreber, som skelner (1) det, der udtrykker sig, (2) udtrykket og (3) det udtrykte. De udmærker sig ved let at undvige redundante tolkninger, hvor eksempelvis hvert element i et værk betyder én og kun én ting.

Anden undervisningsgang fredag 10. april (uge 15) kl. 10:15-15:15

BETYDNINGSSTRUKTURER

Tegnmæssigheden hænger sammen med en eller anden form for organisering eller struktur. Mennesket (og det gælder formentlig også de ikke-menneskelige dyr) projicerer gerne sin krop på omgivelserne — inklusive de billedmæssige — men ikke nødvendigvis. En anden organisering sker ud fra strukturer, hvor "pladsen kommer før det element, der udfylder den" — som når det er lige meget om Margrethe eller Frederik er statsoverhoved, fordi det afgørende er den plads, som er monarkens. Sådanne strukturer synes at være fælles for sproget og det sociale. Når de så tit rummer såkaldte "binariteter", er det, fordi det mindste antal indbyrdes forskellige pladser, der kan være, er to. En sådan binaritet besættes gerne med en hierarkiseret relation (det har muligvis rod i den enkelte krops skel mellem livsbefordrende og livstruende). Samtidig kan bestemte betydninger fremtræde, som om de er strukturens udspring, mens de som betydninger udspringer af strukturen som helhed (det har muligvis rod i sprogets evne til at fortælle, hvad der kollektivt er livsbefordrende og livstruende). De betydningspolitiske spørgsmål kredser om dekonstruktionen af disse hierarkier, som hele tiden synes at etablere sig.

Tredie undervisningsgang fredag 15. maj (uge 20) kl. 10:15-15:15

LIBIDINALSEMIOTIK

Begæret har med tegn at gøre og tegn med begær. Biosemiotikken begynder med forholdet mellem instinkter og tegn — vi kunne sige forholdet mellem begær (positivt og negativt) og tegn, hvilket også er, hvad psykoanalysen kredser om (semiotik er historisk også et navn på symptomaflæsningen, så sandt lægekunstens ældste spørgsmål lyder: "hvad fejler mon patienten?). Melanie Kleins partialobjekter viser videre til kropshelheden og ud over denne. Jacques Lacans fallosfunktion organiserer begæret ligesom den sprogstruktur, han i forvejen hævder, det ubevidste er struktureret som. Friedrich Nietzsche forestiller sig, at tolkninger udtrykker begærsønsker. Julia Kristeva skelner mellem de bestemmelige betydningsstrukturer som "det symbolske" og en kropslig og begærsmæssig betydningsdimension som "det semiotiske". Hele vejen igennem fremstår begæret som det, der tillader tingene at betyde noget, og betyde noget mere end sig selv.

Fjerde undervisningsgang fredag 5. juni (uge 23) kl. 10:15-15:15

PENGETEGN

Penge er tegn, nemlig kvantitative tegn på en mulig relation mellem forskellige værdier. En DSB Orange-billet mellem Aarhus og København er som regel lig med to billige pizzaer fra Tony's Pizzeria i Istedgade, undtagen når den er ekstra billig, for så er den lig med én dyr pizza sammestedsfra, eller med Naturlommekalenderen 2026. Så omtrent. Pengene medierer disse relationer, og er samtidig noget selv. De tre klassiske pengeteorier er vareteorien (= penge er en vare, f.eks. guld), tillidsteorien (= penge fungerer, da alle har tillid til, at de fungerer, f.eks. fordi en statsmagt garanterer deres gangbarhed) og kreditteorien (= penge er i udgangspunktet gældsbeviser, som i og for sig kunne indløses). Det er muligt, at de tre pengesyn udtrykker tre sider af pengenes virkelighed. Kroppen kan med sikkerhed blive en vare, men det er også blevet foreslået, at den kunne være "levende penge". Samtidig er den første kontrollerede — afmålte — kropslige afsondring, nemlig ekskrementet, muligvis grundlæggende for udvekslingen af pengetegnene. Endelig deler (som vi vist tit har været inde på) penge og kunstværker den egenskab, at deres værdi ubegrænset kan overskride materialeværdien (skrotværdien). Tilsammen stiller disse forhold også spørgsmålet om, hvad værdi er for noget.