Billedets underlag

Vi skal i dette forløb se nærmere på, hvordan opretholdelsen af billeder opretholder samfund. Vi skal med andre ord se på billeder, der historisk og aktuelt medierer, kontrollerer, udbytter og organiserer blikket og kroppene. Vi vil undersøge forskellige måder, hvorpå det samfundsmæssige og ”sociale” udgør billedets underlag – og hvordan billeder og deres infrastrukturer, ’økologier’, ideologier og perceptionsnet omvendt er en del af samfundenes underlag, herunder forskellige modstandsstrategier og kritikformer. Kursets hovedspørgsmål er: Hvorfor og hvordan er billeders konstitution central for magtens reproduktion? Det spørgsmål vil vi undersøge under fire forskellige kunsthistoriske, visuelle og perceptionshistoriske problemfelter: opmærksomhed, overvågning, fra oven og fra neden. Disse fire felter er lige så forskellige, som de er indbyrdes forbundne. Et gennemgående problemfelt er i denne sammenhæng billedteknologier: fra forskellige former for reproduktive trykteknikker og landkort, fotografiet og Kaiserpanoramaet til filmmediet og fjernsynet, smartphones og dronerne. Et andet gennemgående problemfelt vedrører perception og sansning. Hvordan vi sanser billederne, fortæller os en hel del om sociale og magtmæssige dynamikker. Sidst men ikke mindst er der selvfølgelig billederne selv: Vi kommer til at se på alt fra klassisk kunsthistoriske oliemalerier til TikTok videoer, propagandaplakater, reklamer og abstrakte avantgardefilm. Omdrejningspunktet bliver at undersøge, hvordan sådanne billeders komposition, perspektiv, medier, infrastrukturer og organisation reflekterer og understøtter sociale processer og magtdynamikker.

Tekster til undervisningen kan findes her. 

17. september, kl. 10-15, SpLab. Opmærksomhed

Opmærksomhed er aldrig en neutral zone, men kan snarere betragtes som en særlig organisering af sansningen, der afspejler teknologiske, klassemæssige, kønnede og raciale dynamikker. Vi indleder efterårets forløb med en undervisningsgang om opmærksomhedsøkonomiens rødder i og med dannelsen af nye billedteknologier, insitutioner og subjektformationer fra slutningen af 1800-tallet og frem. Hvis Crary-teksten er svær, så prøv at start med Bishop - og vend så gerne tilbage til Crary efter det. Jeg kommer til at holde en forelæsning de første par timer, og så åbner vi op for diskussion og værkanalyser efter frokostpausen.

Vi skal i løbet af dagens undervisning bl.a. drøfte følgende spørgsmål: Hvorfor er det så svært at fastholde opmærksomheden? Hvad har såkaldte "opmærksomhedsforstyrrelser" at gøre med billedteknologier og skærmkapitalismens visuelle kultur? Hvorfor og hvordan hviler opmærksomhedsbegrebet på en idealfigur (maskulin og hvid) om stille, koncentreret kontemplation? Hvordan forstyrrer vi opmærksomhedsbegrebet? Hvori består værdien i at være distraheret? Hvordan kan vi læse kunsthistorien ind i forskellige historiske opmærksomhedsregimer og hvilke implikationer har det for vores forståelse af kunst og dens historie?

I bedes derudover tage et værk med, som har udfordret eller forstyrret jeres opmærksomhed!

Primære tekster:

Jonathan Crary, Suspension of Perception: Attention, Spectacle, and Modern Culture (The MIT Press, 1999), pp. 11-79.

Vær særlig opmærksom på, hvordan og hvorfor opmærksomhedsproblematikken for Crary hænger sammen med spørgsmålet om "modernitet" og dannelsen af et nyt moderne subjekt.

Claire Bishop, Disordered Attention: How We Look at Art and Performance Today (Verso, 2024), pp. 1-36.

Vær særlig opmærksom på Bishops diskussion af måden, hvorpå vi ser på kunst er under forandring takket være bl.a. "opmærksomhedsøkonomien", samt hendes modstand mod distraktion. Prøv derudover at læg mærke til, hvilke teoretiske og metodiske udgangspunkter, der driver Bishops analyse frem, særlig hvordan hun tildeler "opmærksomheden" rollen som "lim" i hendes bog og bl.a. argumenterer for nødvendigheden af at "forstyrre" opmærksomhedsbegrebet (bl.a. vha. af distraktionsbegrebet).

Sekundærlitteratur:

Walter Benjamin, ”Kunstværkets i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder” i Kulturkritiske essays (Gyldendal, 1998), overs. Jørgen Holmgaard, pp. 129-158.

8. oktober, kl. 10-15, SpLab. Overvågning

”Jeg kom til verden fyldt af en vilje til at finde en mening i tingene, med sjælen fyldt af et ønske om at nå frem til verdens kilde, og så opdagede jeg, at jeg var et objekt midt blandt andre objekter. Indespærret i denne knusende objekttilværelse vendte jeg mig bønfaldende mod andre.” Sådan indleder Frantz Fanon teksten ”The Fact of Blackness.” Erfaringen af sig selv som objekt og dermed en slags selvovervågende “tingsliggørelse,” som digteren og politikeren Aimé Césaire beskrev det nogle år forinden, er central for senere teori- og forskningstraditioner som sorte studier, kritisk raceteori, kritiske hvidhedsstudier mm. Overvågningsproblemet omhandler her slet og ret spørgsmålet om, hvordan det sorte subjekt subjektiveres som et objekt, dvs. racialiseres. En central kategori bliver i denne sammenhæng det ”hvide blik”. I forlængelse af spørgsmål om subjektivering fra sidste undervisningsgang, ser vi således nærmere på teoretiske og metodiske analysestrategier af sort selvovervågning i kunsten og teknopolitisk overvågning af sorthed i den visuelle kultur.

Tekster (65 sider):

Fanon, Frantz. “The Fact of Blackness.” Black Skin, White Masks, translated by Charles Lam Markmann, Pluto Press, 1986 [1952], pp. 109–14. 

En klassisk og helt central tekst om sorthedens levede erfaring, om hvordan det hvide objektiverende blik er installeret i den sortes erfaring af sig selv, som en slags internaliseret selvovervågning. Vær særlig opmærksom på Fanons beskrivelse af denne tingsliggørelse - og hvordan denne erfaring er knyttet til selve fremtrædelsesproblemet og blikket ("look...").

Nicholas Mirzoeff, "The City, Ship, and Plantation." White Sight: Visual Politics and Practices of Whiteness (The MIT Press, 2023), pp. 29-58.

En tekst om konstruktionen af opkomsten af, hvad forfatteren kalder det "hvide blik", herunder den "racialiserede overvågningskapitalisme" i henholdsvis byen, skibet og plantagen. Vær opmærksom på, hvilken type visuelt materiale Mirzoff bygger sit argument op omkring, og hvordan han forbinder dette med politisk og økonomisk magt.

Simone Browne, Dark Matters: On the Surveillance of Blackness (Duke University Press, 2015), 1-29.

Introduktionen til en bog, der forbinder sorthedsstudier og kritisk racestudier med overvågningsstudier. Den kvalificerer tesen om overvågning som en differentiel og racialiseret praksis, der opretholder hvidhed. 

Sekundærlitteratur:

Jackie Wang, Carceral Capitalism (Semiotext(e), 2018), pp. 193-227.

12. november, kl. 10.-15, SpLab. Fra oven

Vi fortsætter med at arbejde med motiver fra sidste undervisningsgang om ”overvågning”, men i et nyt lys: det handler denne gang mindre om, hvordan blikke og kroppe subjektiveres af billedteknologier, end de betingelser og operationer, der udgør billedteknologiernes klassiske ”birds eye view” – hvad Donna Haraway berømtebetegnede ”gudetricket”. Vi ser på, hvordan satellitbilledet allerede i 1960'ernes første globale tv-transmissioner lovede en “global tilstedeværelse,” og hvordan blikket fra oven producerer en slags ”kriminaltekniske scenografi”: Fra det planetariske gerningssted, der blev synlige for alle med offentliggørelsen af det berømte ”Blue Marble”-fotografi af Jorden fra 1972 til satellitbilleder af gerningssteder som Auschwitz, som undersøgt af Harun Farocki i filmen Bilder der Welt und Inschrift des Krieges (1989) og Forensic Architectures æstetisk informerede dissektion af et droneangreb mod en bygning i Pakistan. Vores anliggende bliver på den måde at undersøge, hvordan et ”view from nowhere” altid er et ”view from somewhere”, herunder også hvordan kunstnere, aktivister og billedpraktikere kan appropriere teknikker ”fra oven” med henblik på kunstnerisk kritik eller modkriminaltekniske undersøgelser.

Tekster (80 sider):
Eyal Weizman, Forensic Architecture: Violence at the Threshold of Detectability (Zone Books, 2017). Kapitlet “At the Threshold of Detectability,” pp. 13-54.

Weizman tager udgangspunkt i luftfotografierne af Auschwitz fra 1944, som Harun Farocki også arbejder med i essayfilmen Bilder der Welt und Inschrift des Krieges, samt i en række droneangreb i Pakistan. Vær særlig opmærksom på begrebet “the threshold of detectability”: den grænse, hvor et spor er af samme størrelse som mediets mindste enhed, dvs. sølvkornet i filmen eller pixlen i satellitbilledet. På luftfotografierne fra 1944 svarer ét sølvkorn til et menneskehoved, og i satellitbillederne fra Pakistan er et missils hul i taget mindre end en pixel. Læg mærke til, at denne tærskel ikke kun er teknisk, men også juridisk og politisk reguleret. Læg derudover mærke til, hvordan Forensic Architecture går under opløsningen og rekonstruerer et rum i Miranshah indefra ud fra en smuglet mobilvideo. Hvad sker der med billedet fra oven, når det konfronteres med billeder ”fra neden”?

Anselm Franke, “The Forensic Scenography,” i Forensis: The Architecture of Public Truth (Sternberg Press og Forensic Architecture, 2014). pp. 483-494.

Franke læser fotografiet af Jorden set fra rummet som et “forensisk objekt”: et billede, der påkalder et globalt forum under hvis sublime skønhed volden må “graves frem”. Vær særlig opmærksom på, hvordan han vender astronauten Schweickarts oplevelse af Jorden uden grænser om. Blikket fra kredsløbet er selv grænsen, en lodret forlængelse af den koloniale frontier. Læg også mærke til hans læsning af Wright of Derbys An Experiment on a Bird in the Air Pump gennem Haraways “modest witness”, et vidnesubjekt der også i metaforisk og epistemisk forstand kan siges at være situeret "fra oven." Hvad kendetegner dette vidne? Og hvorfor kalder han kriminalteknisk æstetik for “boundary-aesthetics par excellence”?

Lisa Park, Cultures in Orbit: Satellites and the Televisual (Duke University Press, 2005), pp. 21-46.

Parks analyserer Our World (1967), den første globale live-tv-udsendelse via satellit, hvor en af de fire “live” fødsler fandt sted i Aarhus. Hendes begreb “global presence” indfanger en vestlig fantasi om at være til stede overalt på én gang, og hun stiller det op over for McLuhans “global village”. Vær særlig opmærksom på, at satellitten selv forbliver usynlig, mens programmet deler verden op i et produktivt Vest og en “sulten” Syd, som kameraerne aldrig besøger. Hvordan bliver satellit-tv til en teknologi for overvågning og klassifikation på afstand?

10. december, kl. 10-15, SpLab. Fra neden

Fra slutningen af 1990erne til i dag har der ofte hersket en idé om, at kombinationen af nye billedteknologiers udbredelse og en angivelig fremgang i politiske rettigheder har skabt grobunden for en mere demokratisk billedkultur, hvor flere forskellige aktører ”fra neden” kunne bidrage til den visuelle kultur. Vi undersøger denne sidste undervisningsgang et praktisk og teoretisk bud på denne idé, nemlig art brut, som formuleret og institutionaliseret af vinhandleren, samleren og kunstneren Jean Dubuffet. Dubuffet er ikke blot interessant, fordi hans kunstsyn radikalt udfordrer mange af de epistemologiske antagelser til den moderne billedkunst, men også fordi han gennem sin praksis kan siges at etablere en alternativ og kunstnerdrevet (billed)infrastruktur og værk- og fotografisamlingspraksis, der gennem sin improviseret modus udfordrede de etablerede kunstinstitutioner, uden dog nogensinde rigtig at forlade dem. Det skal vi se nærmere på og kommer i denne sammenhæng bl.a. til også at kigge på Asger Jorns Skandinavisk Institut for Sammenlignende Vandalisme.

Tekster (78 sider):

Jean Dubuffet, “Crude Art Preferred to Cultural Art” Art in Theory, 1900-1990: An Anthology of Changing Ideas, eds. Charles Harrison and Paul Wood, Blackwell, 1992, pp 593-595, pp. 593-595

Sarah Lombardi, red. The Photograph Albums of Jean Dubuffet (5 Continents Edition, 2017), pp. 18-29 (+ sider med fotografisk dokumentation)

Hal Foster, Brutal Aesthetics (Princeton University Press, 2020), pp. 25-70.

John M. MacGregor, The Discovery of the Art of the Insane (Princeton University Press, 1989), kapitlet “Dubuffet and the Aesthetic of Art Brut,” pp. 292-308.