Kunsthistorie, forår 2025

v. Tobias Dias

I kan finde teksterne til forløbet her. 

Overbliksdokument: https://docs.google.com/docume...

VI LÆSER BROBY

Rudolf Broby-Johansen er det 20. århundredes mest læste kunsthistoriker i Skandinavien. Eller rettere: kunstpædagog. Hans anliggende rakte langt ud over ”kunsthistoriens” grænser. I hans levetid solgte han mere end fem millioner bøger, altså omtrent én Brobybog per dansker (ca. befolkningstal da Broby døde i 1987). Hans bøger blev oversat til alskens sprog og læst af kunstnere, skolelærer, degne, fabriksarbejdere og skole- og gymnasieelever. Han skrev, som han selv formulerede det, ikke for akademikere og intellektuelle, men for ”vaskekonen”.

Der er ikke længere nogen, der læser Broby. Det må vi lave om på. I dette forløb dykker vi derfor ned i Brobys omfangsrige forfatterskab og praksis, vender og drejer det, så vi ser det fra så mange vinkler som muligt: som folkelig oplysningsvirksomhed og aktivistisk kunsthistorie; billedkunst og bogkunst; anskuelsestavler og propaganda; misogyni og racisme; feminisme og antiimperialisme; arkæologi og politisk samtidskritik; cut-up teknik og montage; etc.

Broby bliver således både studieobjekt- og prisme. Vi læser Broby, der ser på kunst og verdenen og ser på kunst og verdenen, mens vi læser Broby. Hver undervisningsgang kredser vi om én Brobytekst- eller bog (som vi læser et uddrag af) samt én tekst, der ikke skrevet af Broby. Herfra perspektiverer og kontekstualiserer vi i forskellige retninger.

I løbet af undervisningen udarbejder og producerer vi en kunstordbog, som afklarer, forvirrer og operationaliserer centrale og – ikke mindst – perifere begreber. Vi får i denne sammenhæng - af to omgange - besøg af billedkunstneren og Broby-entusiasten Åse Eg Jørgensen. Sagen er nemlig den, at Broby i 1965 udgav en kunstordbog. En kunstordbog er en svær størrelse. Den er på én og samme tid autoritær og autoritetsundergravende, forklarende og gådefuld, koncis og uoverskuelig, standardiserende og vilkårlig. For Broby var den uomtvistelig et vigtigt pædagogisk værktøj til at lære at læse billeder som en øvelse i at lære at se. Den faciliterede og problematiserede i selve sin form kunsten som æstetisk, politisk og pædagogisk felt. I det praktiske og teoretiske arbejde med kunstordbogen vil vi således med Broby som ven og fjende afsøge dens mulige funktioner og brugsværdier og til slut udgive den på akademiets forlag.

25. februar: Kunsten er...

Første undervisningsgang bliver en introduktion til Broby, undervisningsforløbet og det ordbogsprojekt vi skal arbejde med i foråret. Med afsæt i en kort forelæsning om ordbøger, encyklopædier, leksioner mv. vil vi diskutere: Hvad er en ordbog? Hvilken funktion tjener den? Hvad er selektionskriterierne? Hvorfor vælger Broby netop dette format? Og hvorfor fanden skal vi lave én!?! Vi vil dernæst diskutere forbindelsen mellem konceptualisering og produktion og forberede os til, at vi får besøg af Åse Eg Jørgensen d. 4. april.

Litteratur:

Uddrag af Rudolf Broby-Johansen, Kunstordbog (xx-xx)

Tillæg til Brobys kunstordbog udfærdiget af Jan Garff (i 1993) og Peter Michael Hornung (i 2000).

Denis Diderot, ”Kunst” (1751)

Supplerende litteratur:

Uddrag af Rudolf Broby-Johansen, ordliste fra Hverdagskunst-Verdenskunst (1942)

Georges Bataille et all, Encyclopædia acephalica (uddrag)

Som forberedelse bedes i derudover at se DR-dokumentaren ”Et portræt af Broby Johansen” fra 1978. Kan ses her.

4. april:  Kunst er skole: Billede- og undervisningsindustri (lokalt og globalt, nu og engang) 

Vi får besøg af Åse Eg Jørgensen. Åse vil fortælle om hendes tilgang til og interesse i Broby. Hun vil bl.a. også komme ind på den udgivelse, I skal læse et uddrag af (Billede Barn Have Fængsel). Vi skal derudover arbejde videre med vores ordbog. Vi vil dels fortsætte den mere konceptuelle diskussion fra sidst (jeg medbringer de store ark i skriblede på sidst), dels komme igang med mere praktiske forsøg udi forskellige formater. Udover uddraget fra Åses og Mathias Sæderups undervisningshæfte, bedes i også på forhånd læse uddraget af en Brobybog, der tydeligt spøger i deres hæfte, men i høj grad også i vores arbejde med kunstordbogen, nemlig Brobys Skolen i kunsten - kunsten i skolen. 

Litteratur:

Rudolf Broby-Johansen, Skolen i kunsten - kunsten i skolen (1968)

Uddrag af Mathias Sæderum & Åse Eg Jørgensen, Billede Barn Have Fængsel (København: Space Poetry, 2024)

Supplerende litteratur:

Allan Sekula, "School is a Factory"

22. april:  Filmkultur er proletarisk kultur: montage, kollektiv perception og kunst hinsides kunsten

Litteratur:

Rudolf Broby-Johansen, Filmens forbandelse, fornedrelse og opstandelse

bell hooks, “The oppositional gaze: Black Female Spectators”, in Black Looks: Race and Representation (1992

2. maj: Reproduktion er produktion: farve, papir, bøger 

Besøg af Åse Eg Jørgensen.

Litteratur:

Uddrag af Rudolf Broby-Johansen, Farve får form: et rids af det skårne, klippede, klæbede og foldede papirs kunsthistorie (1959-60)

Supplerende litteratur:

Uddrag af Rudolf Broby-Johansen, Verdensmestre (1950)

30. maj: Kunsten er alle steder: kunstvejvisere - og det lokale og nationales geografi

Udover arbejdet med kunstordbogen skal vi diskutere forholdet mellem kunst, geografi og navigation. Hvordan giver kunstvejviseren som genre form til forholdet mellem kunst og sted, æstetik og geopolitik, turisme og oplevelseskultur? Hvilken funktion tjener kunstvejviseren - og for hvem? Hvordan kan kunsten selv hjælpe os til at navigere i verden i form af landskabsmalerier og kosmologiske tegninger til 'forvrængede' geografiske kort og ideologiske guides til venedig biennalen? 

Litteratur

Uddrag af Rudolf Broby-Johansen, Kunstvejviser

Supplerende litteratur:

Uddrag af Rudolf Broby-Johansen, Hverdagskunst-Verdenskunst (1942)

5. juni: Om at se, igen.

OBS! kl. 10-14

Vi bruger tid på at færddigøre jeres bidrag og sørger for at alle tråde hænger sammen!

Litteratur:

Uddrag af Rudolf Broby-Johansen, Hverdagskunst-Verdenskunst (1942)

Aflevering af skriftlig opgave (kun for 1. års): 6. juni

Feedback: 11. juni