Underviser:
Deltagere: Alle årgange (maks. 10 deltagere)
Type: Workshop
Sprog: Engelsk
Sted: København
SP: 2
Tidsplan:
24. Marts
Kl. 13:00 - 22:00
25. Marts
Kl. 10:00 - 22:00
26. Marts
Kl. 10:00 - 22:00
27. Marts
Kl. 10:00 - 22:00
28. Marts
Kl. 10:00 - 17:00
DOX:ACADEMY — Workshop v. CPH:DOX
24.-28. Marts: København
Der udbydes 10 pladser til deltagelse på DOX:ACADEMY+ — et undervisningsprogram parallelt med filmfestivalen CPH:DOX. Deltagelse i en af DOX:ACADEMY+ klasserne giver adgang til hele festivalens filmprogram, et kurateret filmprogram særligt udvalgt til din klasse samt gruppediskussioner, gæstesessions med instruktører, kunstnere, filmskabere, lydkunstnere mm. og sociale arrangementer i løbet af ugen.
Der er 4 forskellige tematiske spor ART:HYBRID (eksperimenterende kunst, visual antropologi), SOCIETY:FACT (kritisk journalistik, politisk aktivisme), SOUND:MATTER (lyd, auditive greb i film) & SCIENCE:NATURE (klimakritik, natur og videnskab) og i alt 5 klasser.
Hver klasse modereres af en filmskaber, kunstner eller kurator, og deltagerne er - udover jer - lokale og internationale studerende fra kunstakademier, filmskoler og universiteter.
NB: Undervisningen foregår på engelsk.
TILMELDING:
Når I søger om deltagelse på workshoppen gennem DJK, bedes I læse om de forskellige klasser, tilmelde jer undervisningen via Intranet som vanligt og sende en mail til Susanne med følgende:
Datoer:
Programmet foregår i København den 24.-28. Marts i tidsrummet:
Mandag 24/3 kl 13-sent
Tirsdag 25/3 - Torsdag 27/3 kl 10-sent
Fredag 28/3 kl 10-17
Det er et intenst ugeprogram med lange dage, men der er også indlagt pauser og tid til selv at gå på opdagelse i det større filmprogram undervejs. I får et festivalpas, som kan bruges til alle almindelige visninger i hele festivalperioden 19.-30. marts.
Læs mere om DOX:ACADEMY nedenfor:
ART:HYBRID CLASS undersøger feltet mellem kunst, film og akademisk forskning – især antropologi! Klassen vil fokusere på eksperimentelle formater og dokumentarfilm som en kunstnerisk praksis.
Modereres af: ART:HYBRID I: Therese Henningsen & ART:HYBRID II: Eva Marie Rødbro
SOCIETY:FACT CLASS er dedikeret til feltet mellem undersøgende journalistik, politisk aktivisme og ekspressive dokumentargenrer.
Modereres af: Nagieb Khaja
SCIENCE:NATURE CLASS udforsker krydsfeltet mellem videnskab, natur og film, og undersøger hvordan kompleks viden, nye økologier og klimaændringernes nødvendighed kan omdannes til fængslende film.
Modereres af: Jeppe Sengupta Carstensen
SOUND:MATTER CLASS dykker ned i den fascinerende verden af lyd i film. Med et opmærksomt øre for det audiovisuelle landskab, fokuserer denne klasse på den kunstneriske fortælling gennem lyd.
Modereres af: Alexander Holm
Alle klasser vil have overlap mellem film, formater og tilgange til processer.
I kan læse meget mere om hele formatet og de forskellige moderatorer her: cphdox.dk/academy
NB: Tinne står for at udvikle programmet og har undervist på det i mange år, så bare skriv, hvis I har nogen spørgsmål.
NB: DJK dækker retur transport til KBH, max 300kr i alt. I skal selv købe bus/togbilleter: Husk kvittering og udfyld det vedhæftede refusionsskema. Overnatning er selvarrangeret, men sig til, hvis I har udfordringer med at finde et sted - så hjælper vi med en løsning.