* Tilvalg - Spekulative forbindelser

Underviser: Tinne Zenner

Deltagere: 1.-4. år, max 15

Type: Workshop

Sprog: Dansk

Sted: København, Høloftet

SP: 2


Tidsplan:

10. Juni

Kl. 10:00 - 16:00

11. Juni

Kl. 10:00 - 16:00

12. Juni

Kl. 10:00 - 16:00

13. Juni

Kl. 10:00 - 16:00


Workshop v. Tinne Zenner
10.-11. Juni: DJK 
12.-13. Juni: KBH
(Fortsættes efter sommeren)

I samarbejde med Afstøbningssamlingen & Vestindisk Pakhus tager denne workshop et nærmere blik på de koloniale forbindelser, som findes omkring os. Med to dages workshop, oplæg og læsning i Aarhus prøver vi at kortlægge, hvordan Danmarks koloniale historie er implementeret i vores murværk, strukturer og skulpturer, og hvordan vi kan genskrive eller kontrastere den klassiske historiefortælling og skabe alternative spekulationer om vores fortid, nutid og fremtid.

Workshoppens første del på DJK er efterfulgt af to dages fortsat workshop i Vestindisk Pakhus, som bl.a. huser Den Kongelige Afstøbningssamling. Vi skal lave research, søge inspiration, spekulere og generere værkidéer i fællesskab, som kan manifesteres individuelt eller i samarbejde i månederne efter. Workshoppens sidste del finder sted på den anden side af sommeren, hvor vi fortsætter vores arbejde, og resulterer i en fælles udstilling i Vestindisk Pakhus, som åbner til Kulturnatten den 10. oktober 2025 (den eneste dag på året, hvor huset er åbent for offentligheden).

Flere detaljer følger... 

Max 15 studerende: 1.-4. årgang
(NB: kun for studerende, som fortsætter på DJK i efterårssemestret 2025)

NB: DJK dækker retur transport til KBH, max 300kr. Husk kvittering og udfyld det vedhæftede refusionsskema. Overnatning er selvarrangeret, men sig til, hvis I har udfordringer med at finde et sted - så hjælper vi med en løsning. 

Om Afstøbningssamlingen: 

Den Kongelige Afstøbningssamling ligger i bygningen Vestindisk Pakhus, som var et åbent og offentligt tilgængeligt museum indtil 2017. Her findes mere end 2150 gipsafstøbninger i en af verdens største og bedst bevarede samlinger. Samlingen blev grundlagt i 1895 for at vise, hvordan repræsentationen af den menneskelige krop i vestlig kunst havde udviklet sig parallelt med den generelle samfundsudvikling mod stadigt stigende grader af demokrati, frihed, velstand og skønhedsidealer. Samlingen blev etableret i en tid, hvor de europæiske kolonimagter dominerede, og det var almindeligt at opfatte den hvide mand, hans kunst og hans kultur som overlegen.

Vestindisk Pakhus blev bygget 1781-1783 som hovedkvarter for Vestindisk Kompagni, der kontrollerede og systematiserede slavehandelen fra de Vestindiske Øer. Økonomien, der blev skabt fra denne handel, finansierede bl.a. Amalienborg og de store palæer i Frederiksstaden, og sikrede den velstand, der muliggjorde udviklingen af vores samfund og kultur. Afstøbningssamlingens placering i pakhuset fortæller ikke kun historien om vores humanistiske, demokratiske og kunstneriske traditioner, der går tilbage til antikken, men også historien om vores fortid som kolonimagt og om, at vores humanisme og velstand er bygget på grundlag af slaveri.