Kunsthistorie

Underviser: Marie Kølbæk Iversen, Tobias Dias

Deltagere: 1. + 2. år

Type: Kunsthistorie

Sprog: Dansk

Sted: Høloftet

SP: 3


Tidsplan:

27. Marts

Kl. 10:00 - 15:00

19. April

Kl. 10:00 - 15:00

30. April

Kl. 10:00 - 15:00

17. Maj

Kl. 10:00 - 15:00


[Tekster til forløbet lægges op på MEGA / FORÅR 2024 / KUNSTHISTORIE]

Svækkelse og modstand: sygdommens erfaring, socialitet og tilbagetrækning.

Kunsthistorien er mættet med forestillinger om den ‘gale’ kunstner og en generel romantisering af både sygdom og sundhed. Disse forestillinger og motiver har ofte understøttet idealet om den heteronormative, maskuliniserede og hvide kunstner, der ofrer sig selv og sin sygdom i kunstens navn. Kunsthistorien rummer imidlertid også meget mere end det. Den indeholder forsøg på at finde en kunstnerisk stemme i og med sygdomserfaringer eller funktionelle diversiteter og dermed ikke blot opfinde nye kunstneriske former, men også nye sygdomsfortællinger og måder at sanse på. I repræsentationer af kroppe og organiseringen af vores blik og sanser er kunstens historie i det hele taget en kampzone for grænserne mellem det syge og det raske, sygdomme og funktionelle diversiteter, der er værdige for kunstnerisk behandling, og sygdomme, der ikke er.

I dette semester vil vi forsøge at give stemme til fortællinger, repræsentationer og sansninger, som tematiserer og udfordrer kategorier som “syg” og “rask”, “normal” og “divergerende”, herunder ikke mindst, hvilken funktion kunsten kan have som udtryksform og platform for at adressere spørgsmål knyttet til en sygdomspolitik.


Den første og tredje undervisningsgang varetages af Tobias Dias og omhandler sygdommens socialitet. Den anden og fjerde undervisningsgang varetages af Anne Kølbæk Iversen og vil fokusere på, på hvilke måder og hvad det vil sige at tale om sygdom i første person.


DAG 1 / “Vi ved, hvad der gør os syge” / Tobias Dias

“Vi ved, hvad der gør os syge”, skrev Bertolt Brecht i “En arbejders tale til en læge”, og mente hermed selvfølgelig: det kapitalistiske samfund. I lyset heraf vil første undervisningsgang fokusere på, hvordan kunstnere har behandlet sygdom som et socialt fænomen, der giver en ny forståelse af, hvad det vil sige at ‘hænge sammen’ og gøre modstand. Vi vil se på værker og praksisser, der forsøger at finde en kritisk stemme i deres sygdom i en modstand mod forestillingen om sygdom som en individuel, tragisk skæbne. Vi vil bl.a. kigge på og diskutere værker, praksisser og udstillinger forbundet med HIV/AIDS epidemien samt nyere værker såsom Beatriz da Costa’s Dying for the other og Anti-Cancer Tool-Kit, Jakob Jakobsens dagbogsoptegnelser Ophør Oprør og Lucy Beechs Pharmakon. Vi vil således se nærmere på historier og eksempler, hvor sygdommens socialitet og grænser forhandles og udvider den kunstneriske praksis, herunder særligt hvordan kunsten kan ses som et sted for “interesseret viden” (Douglas Crimp), en praksis, hvor alternative vidensformer om sygdom udfolder sig.

Primærtekster:
-
Douglas Crimp, “De-Moralizing Representations of AIDS”
- Jakob Jakobsen, Ophør Oprør (uddrag)

Supplerende litteratur:
Beatrice Adler-Bolton og Artie Vierkant, Health Communism (uddrag)
- Susan Sontag, Illness as Metaphor (uddrag)
- Dodie Bellamy, When the Sick Rule the World (uddrag)
- Naomi Pearce og Alice Hattrick, “Lucy Beech: Pharmakon”


DAG 2 /  Den syge krop: ændret funktion, ændret erfaring, ændrede geografier / Anne Kølbæk Iversen

Den voksende litteratur inden for filosofien og skønlitteraturen, der giver stemme til sygdommens fænomenologi, gør det åbenbart, at sygdom(me) også medfører særlige måder at sanse på — eller være begrænset i sin sansning på (et eksempel er Derek Jarmans Blue, 1993). Med sygdom og handicap finder dermed både en ydre og indre markering af forskelle sted, som kunsten historisk set har beskæftiget sig med.

Denne undervisningsgang vil fokusere på den oplevede og repræsenterede sygdom og er teoretisk informeret af sygdomsfænomenologi.

Tekster:
Havi Carell, “The Body in Illness,” Illness, Routledge, 2013(2008), p. 23-44.
-  Anne Boyer, The Undying, (uddrag).
- Derek Jarman, Chroma (uddrag).



DAG 3 / Institutionsformer / Tobias Dias

Det er svært at tale om sygdom uden at tale om institutioner. Sygdom er på mange måder et institutionelt fænomen: en vedvarende disciplinerings- og videnspraksis. Det er derfor ikke underligt, at vi i kunsthistorien finder en helt genre for kunstnere og psykiateres interesse i patienters kreative virksomhed, den såkaldte art brut. Vi vil denne gang kaste et kritisk blik på værker og tekster forbundet til denne genre og ‘bevægelse’, herunder særligt hvordan art brut blev ‘importeret’ til og udfoldede sig i Brasilien, hvor det fik sin helt egen form. Dette leder til en mere generel refleksion over forholdet mellem kunstnerisk praksis, den antipsykiatriske bevægelse og frie klinikker, og hvordan disse historier fletter sig sammen med aktuelle samtidskunstpraksisser hos bl.a. Cassie Thorntons The Hologram, Graziela Kunschs Clínica Aberta de Psicanálise, Jakob Jakobsens Hospital for Self Medication samt Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed.

Primærtekster:
-
Kaira M. Cabañas, Learning from Madness: Brazilian Modernism and Global Contemporary Art (uddrag)
- Dora García, “Radical Politics, Radical Psychiatry, Radical Art”

Supplerende litteratur:
-
Michel Foucault, “The Birth of Social Medicine”
- Georges Didi-Huberman, Invention of Hysteria (uddrag)
- Cassie Thornton, The Hologram (uddrag)
- Mary Walling Blackburn, “XOXO Insanity, Institution”, e-flux journal 26 (June 2011)


DAG 4/
Tilbagetrækning og organisering / Anne Kølbæk Iversen

Et centralt spørgsmål er, hvordan man kan repræsentere dem, der pga. mental eller somatisk sygdom må trække sig tilbage?, sådan som Johanna Hedva spørger til i sin Sick Woman Theory (2020). Hvilke muligheder og implikationer ligger der i tilbagetrækningen? — såvel en øget sårbarhed og svækkelse som mulighed for nye organiseringer?

Teoretisk er denne undervisningsgang informeret af critical disability studies, der analyserer sygdom og funktionsnedsættelser i samspillet mellm hhv. et oplevet perspektiv og som et kulturelt, historisk, socialt og politisk fænomen.

Tekster:
Johanna Hedva, Sick Woman Theory. 
- Alison Kafer, “Introduction,” Feminist, Queer, Crip, Indiana University Press, 2013.
- Yves Citton, “Attention disorders between impairment and ferality - towards a political aesth-ethics of dismantlement,” in Nordic Journal of Aesthetics no. 65, 2023: p. 10-33.

Kunsthistoriske eksempler:
Anna Syberg, Frida Kahlo, Andy Warhol, General Idea, Felix Gonzales-Torres, Derek Jarman, Julie Falk, Jesse Darling, Anne Boyer, Luna Emilie Printz Scales, Jakob Jakobsen, UKK Artworkers with disabilities, m.fl.